Bosat på Amager i København og uddannet fra Københavns Film- og fotoskole.
Jeg har altid elsket at tage billeder og ser kompositioner, farver og lys i næsten alt. Jeg søger detaljer og historier og holder af at finde det smukke i det simple. Jeg går efter at finde den stemning, der er omkring mig, og er tro mod den, uanset om den er kærlig, kaotisk eller fjollet. Der er spændende og vigtige billeder i det hele!
Jeg er vant til at arbejde med mange forskellige mennesker og på kort tid skabe en tryg og tillidsfuld situation. Jeg har også en uddannelse som pædagog, og mine erfaringer derfra har jeg stor glæde af, når jeg tager billeder af jer og jeres kære.